Biografi for: Lizzie Calmann-Hinke
Klæbel efterkommer IV.E.7.g.1.
Lizzie rejste som 21 - årig til Mombasa i Afrika for at arbejde som sekretær for et dansk firma, Baunsgaard Emballage. Hun blev gift her kort før Mau-Mau bevægelsen med en dansk - schweizer, Alex Kaufmann, som var bestyrer på en kaffefarm. De måtte flygte over hals og hoved og kom i en kort periode til Danmark, hvor Lizzie arbejdede i Den Amerikanske Ambassade. Senere købte de en gammel sejlbåd fra 1901 og krydsede egenhændigt Atlanterhavet. Efter flere år ved de Vest Indiske Øer kom de igen til Europa og byggede en stor flot 2 mastet skonnert i Holland, som de senere i mange år chartrede med fra Athen i Grækenland. Hun kom kun på ganske få besøg i Danmark og levede indtil sin død i 2004 på St. Martin i Det Karibiske Hav ombord på Hendes og mandens båd.