Biografi for: Thorvald Ludvig Klæbel
Klæbel efterkommer III.F.
1852 er han optaget i lægdsrullen som B 3240 og i 1854 D 129. Han er 15 år og 173,5 cm høj. Han bor Frederiksborggade 63.
FT 1855 er han hjemmeboende (St.Larsbjørnsstræde 179, 1859 nyt nr. 6), 17 år, barberlærling.
FT 1860 bor han samme sted og er Barberfrimester. Flytter ca. 1869 til Assens, hvor de får deres 4. og 5. barn.
Ved brylluppet i 1862 bor han Larsbjørnsstræde 6 og er barbersvend.
FT 1870 er han "Barber og Haarskærer" og bor i Damgade 105, forhus, Assens, Baag herred, Odense amt. Lillebroderen Emil Frederik og familie boede også i Assens i årene omkring 1870.
Mellem 1871 og 1875 flytter de tilbage til Kbh, hvor de får deres 6.barn.
1876 ved Augustas konfirmation bor familien Gasvej = Gasværksvej i Skt. Matthæus sogn. Thorvald havde tilnavnet "Den røde barber på Gasværksvej", hvilket må stamme fra hårfarven.
Iflg. Kbh.s Almisseprotokol j.nr. 803 bor han: 23/4 1879: Viktoriagade 3, kld.
FT 1880: Viktoriagade 3, kvisten. Thorvald er "Handskepresser" og hjemme bor Axel Thorvald, 10 år, og Lorentze, 5 år. Det bemærkes, at familien har 5 levende børn og 3 døde/dødfødte. Sønnen Johan Christopher må være død inden 1880 og så må der have været 2 dødfødte.
1/7 1882: Saxogade 29 kv.o.g.
31/1 1884: Saxogade 23 kv. i forhus. Børnene Axel Thorvald og Lorentze er nævnt her, men ikke Johan Christoffer - formentlig død. Kbh.s indenbys sygeprotokol 213/84 er han flyttet til Saxogade 23 kv. I 1885 211/85 forstsat samme sted indtil 295/90.
FT 1885: Saxogade 23 5.sal. Thorvald, er barbersvend og arbejder i Dannebrogsgade 84, Marie er 45 år, Edvard Julius 17 år og uden erhverv, Lorentze 10 år. Endvidere har de et plejebarn under 1 år, Carla Vilhelmine Nielsen.
Kbh Vejviser 1890: Matthæusgade 10. Efter mandens død er de flyttet til Saxogade 47 st., hvor Marie dør.
De får to døtre og 4 sønner, hvoraf den ene dør som barn og de 3 andre bliver straffet for tyveri, hæleri m.m. og kommer i Vridsløselille Statsfængsel i kortere eller længere tid! To af sønnerne udvandrer til Canada hhv. USA efter udstået straf.