Biografi for: Franz Sodemann
Da familien vendte tilbage til Danmark efter opholdet i USA, boede de Nyelandsvej 90, og Franz startede i skole på Værnedamsvej.
Student Metropolitanskolen 1919, cand.polyt., bygningsingeniør 1925. Blev indkaldt til militæret men blev hjemsendt samme år på grund af for store lunger. Ansat hos F.L.Smidth & Co. 1925. Foretog i 1926 en legatrejse, der br agte ham til Tyrkiet, Østrig Ungarn og Tyskland. Senere ansat i flere FLS datterselskaber, adm. dir. i Danalith A/S 1934 - 39, Ingeniør og i 1950 underdirektør i Aalborg Portland Cementfabrik A/S, "Rørdal" (39) og "Dania" (50), Rørdal igen (56), 40 års jub. 15 Jul 1965. Havde flere ophold i udlandet for Danalith bl.a. i Tyrkiet, Egypten, Paris og London i 1925-34. Se Blå Bog 1989.
Formand for bestyrelsen for Foreningen af danske Cementfabrikker 1961 -67. Medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Arbejdsgiverforening 1957 - 67.
Boede 1928 - 1933 - afbrudt af ophold i London - i Kbh. til leje hos skomagermester Poul Sørensen på Callisens vej nr. 36 i Gentofte. I 1933 boede de på Hans Jensens vej 20, og flyttede i efteråret 1939 til Aalborg på Gyvelvej 3 (nu Strøybergvej 70A) i Hasseris og i sommeren 1941 til en stor funktionærvilla i Sølyst ved Rørdal. Efter tilbagevenden til Aalborg boede de på Rafnsalle 9 i Hasseris og efter pensioneringen på gården "Christiansminde" i Øster Uttrup ved Aalborg.
Kirsten og Franz havde guldbryllup i 1979, der blev fejret med familie og venner.
Han var et friluftsmenneske og en ivrig roer og fik i 1943 bygget sin egen single-sculler på Studenterroklubbens værft i København. Den var med alle stederne og er i dag stadig i funktion hos Erik ved Hjarbæk fjord. Musikken have en stor plads i hans hjerte og han dyrkede klavespillet med megen glæde.
Franz har flere gange skrevet om begivenheder i slægten, hovedsagelig som indlæg i Aalborg Vestre Rotary klub, hvor han var medlem i over 20 år til sin død.
Han var præget af sin opdragelse i et puritansk hjem med et stærkt familiesammenhold og med en udpræget retfærdighedssans. Forpligtelsen til at bruge de evner, man var født med, var usvigelig, og når man syntes, man havde ydet det yderste, skulle man "give nok et lille nøk".