Biografi for: Kaj Theodor Cedersted
Tog navneforandring april 1967 til Cedersted.
Kaj tog preliminæreksamen på Tølløse baptisthøjskole i juni 1955 og blev student fra Høng studenterkursus i 1957. Blev apoteksdiscipel på Assens apotek 1957-1960. Læste på den Farmaceutiske Højskole (Nu Farmaceutisk Universitet) fra 1960 til kandidateksamen i 1964. Derefter militærtjeneste med bl.a. udstationering på Hospitalet Rafa i Gaza UNEF. 1 nov. 1965 ansat på Sct. Mathias apotek i Viborg. Fra 1 mar 1968 ansat på Kalundborg Svaneapotek som provisor. Udnævnt til apoteker på Galten apotek 14 maj 1982. Kaj opsagde stillingen nytår 1999 og 17 apr 2000 overtog Lægemiddelstyrelsen driften af apoteket. Familien flyttede derefter til sommerhuset Fjordskrænten 58 i Kalundborg, indtil de kunne flytte i et nyt ejerhus på Ebbedalen 7, Svebølle 1 feb 2001. Kaj har taget merkonom uddannelse og er bl.a. interesseret i fotografering og fremkaldning af billeder.
Har skrevet flere slægtsbøger, og da Karen er Klæbel efterkommer III.F.1.a.C., har han sammen med Karen bidraget med mange oplysninger om denne slægtsgren.