Biografi for: Carl Viggo Klæbel
Klæbel efterkommer IV.E.7.f.
Boede under 2. verdenskrig på Gaasebæksvej 18, Kbh. Stod i Bovrupkartoteket som indmeldt i DNSAP 11/7 1941.
Han var under 2.verdenskrig medlem af den berygtede Gestapo håndlanger gruppe kaldet "Lille Jørgen gruppen" opkaldt efter lederen af gruppen Jørgen Christian Sørensen. Et tredie medlem af gruppen var Aage Carl Anton Jensen. De blev i retsopgøret efter krigen indsat i Vestre Fængsel og alle tre dømt til døden for en række uhyggelige handlinger, især en række mord under besættelsen. De blev henrettet 4. marts 1950. Se Ditlev Tamm: Retsopgøret efter Besættelsen, side 360 samt Frank Bøgh; De dødsdømte" 2005.
Frank Bøgh skriver i "De dødsdømte:
Gruppens tredje medlem var Carl Viggo Klæbel, født den 25. april 1910 i København. Hans forældre var maskinarbejder Ejner Olaf Klæbel og hustruen Ida Bernhardine Andersen. Den 1. marts 1926 kom han i lære som maskinarbejder på B&W søndre værft og blev udlært 1. marts 1931. Efter han var udlært fik han job på Helsingør Skibsværft. I samme periode blev han indkaldt til militæret, men blev efter kort tid kasseret på grund af en bygningsfejl på højre øje. I 1935 fik han job som maskinarbejder på Københavns Sporvejes Hovedværksted, der lå på Enghavevej.
Efter tyskernes besættelse af Danmark meldte han sig ind i DNSAP. Hans politiske anskuelser gav ham imidlertid nogle problemer på arbejdspladsn, da de fleste af hans arbejdskammerater blev fjendtligt indstillet overfor ham. Det hele blev ikke bedre ved en episode, der fandt sted i oktober 1944. Han fandt nogle politiuniformer, der blev opbevaret illegalt i omklædningdrummet på hovedværkstedet, og dette fik ham til at ringe til HIPO-korpset, der kom og afhentede uniformerne. Forinde da, havde han selv taget et regnslag, som han beholdt.
Ingen på værkstedet kunne sættes i forbindelse med uniformerne, og derfor blev ingen anholdt.af HIPO, men efter denne episode blev Klæbels forhold på arbejdspladsen så anstrengt, at han søgte sin afsked.
Han var nu arbejdsløs frem til 15. oktober 1944, hvor han fik arbejde på cykelfabrikken Hamlet. Dette arbejde havde han i ca. 3 uger. På cykelfabrikken traf han en partikammerat, der tilbød ham noget arbejde i noget han kaldte et "dansk foretagende". Det var en stilling, hvor han skulle gå rundt og lytte og observere, og meddele sine oplevelser til en organisation via et telefonnummer. Han sagde ja tak til tilbuddet, fik et "nummer" og en månedsløn på 520 kr. Ansættelsen skete i 1944, og allerede efter en lille månedstid var han klar over, at han var blevet ansat i afd. III som stemningsberetter på gaden, senere blev han overført til afd. IIIc, hvor han udførte vagttjeneste hos sikkerhedstruede nationalister.
I februar 19 5 kom han på en skole, hvor han på en skole, hvor han lærte rapportskrivning med videre. Efter dette kursus blev han overflyttet til afd, IIIb, hvor han beskæftigede sig med efterforskning omkring illegale forhold, Fra den 1. marts blev han sammen med 10 andre mænd sendt på et varulvekursus i en SS-forlægning i byen Langenvang I Østrig. Her lærte han primært om sprængninger og om, hvordan man omgås sprængstoffer. Kurset i Østrig varede i 14 dage, men rejsen tog tid, og først den 1. april var han tilbage i Danmark. Umiddelbart efter påskedagene i 1945 begyndte han igen i afd. IIIb.
Den 15. april 1945 blev han beordret til tjeneste i afd. IIIc, der også blev kaldt "Lille Jørgen gruppen", og i denne gruppe gjorde han tjeneste til kapitalutionen.
Han blev anholdt i København den 20. juni 1945 og varetægtsfængslet.
Poul Calmann-Hinke (IV.E.7.g.2) fortæller: "Jeg husker også, da min onkel Carl Viggo Klæbel (IV.E.7.f) blev henrettet. Hele familien var samlet hjemme hos os, og da tidspunktet var inde (jeg husker det som meget tidlig morgen) kunne vi børn høre, at familiemedlemmerne græd. Carl Viggo var meget populær i familien og mormors kæledægge".