Biografi for: Poul Martin Møller
Optaget som skolediscipel på Nykøbing F. lærde skole i 1810. Forud havde Poul Møller et års tid opholdt sig hjemme i Købelev præstegård, hvor hans lærde far havde undervist ham; hans mor lå syg og sindslidende, formentlig efter et fald på en trappe, og døde i okt. 1810. Det tidligste brev vi kender fra hans hånd er dateret 7.2.1810.
Huslærer hos grev Moltke på Espe (Espegård ved Korsør) 1817-18, men sine første digte offentliggjort i 1815. Kinarejse som skibspræst 1/11 1819- 14/7 1821 på et af Asiatisk Kompagnis skibe, idet han kort forinden lod sig ordinere i Roskilde domkirke, som blev overværet af hans første kærlighed Margrethe Bloch, der blev så berørt, at hun besvinede! Sammen med vennen N.C.Møhl boede han en tid hos Rahbeks på Bakkehuset, næste år sammen med Fr. Lange i dennes Fædrenehjem på Frederiksberg, hvorfra han jævnlig besøgte Rabeks og vennerne Møhl og Thiele, der nu var husfæller her (Cammas "Aftenbakker"). Adjunkt Metropolitanskolen 1822, skriftlig del af filologisk eksamen 1826, afbrød disse studier, da han blev lektor i filosofi ved universitetet i Kristiania 1826. Professor ved Universiteterne i Kristiania (1828) og Kbh (1831). Få efter sin hjemkomst blev PMM hædret af Videnskabernes Selskab i Tronhjem ved at gøre ham til medlem.
Efter hjemkomsten fra Oslo i 1831 indlogerede familien sig i en lejlighed på Vesterbro.
Ved Betty's død bor familien Blegdam 91, og nov.1834 bor PMM i Frederiksberggade 5.
I forsommeren 1826 besøger Poul Møller sin søster Rasmine Marie Møller (#391) og svoger Thomas Christian Bredsdorff, der var præst i Ollerup. Ved denne lejlighed gjorde PMM bekendtskab med sin senere hustru Betty Berg, datter af proprietæren på "Skjoldemose".
Et væsentligt udbytte af P.M.M.s filologiske studier var han oversættelse af Odyseen 1816-25. Se iøvrigt Erslew II og B, DBH, DBL og Westergaard. Endvidere: F. C. Olsen: Poul Martin Møllers Levned, 1843, Vilh. Andersen: Poul Møller, 1894 (2. og 3. udg. 1904 og 1944), Johs. Brøndum-Nielsen: Poul Møller Studier, 1940 og hans småbidrag til Poul Møllers biografi i "Fund og Forskning", 1966, Lone Klem: En litterær Kinarejse (Handels- og Søfartsmuseet, Kronborg, Årbog 1956), Frederik Nielsen: Om Poul Martin Møller, 1961, Knud Jensenius: Nogle Kirkegaard Studier, 1932, Gregor Malantschuk: Kierkegaardiana, 1959, Morten Borup: Mellem klassiske filologer, 1957, og Jørgen K. Bukdahl: Poul Martin Møllers opgør med "nihilnismen" i "Dansk udsyn" 1965.
Af P.M.M. udgivet efter 1940 bl.a.: Lægdsgaarden i Ølseby-Magle, 1948, En dansk Students Eventyr og andre arbejder, udvalg og indledning af Georg Christensen, 1958, En dansk Students Eventyr, udgivet og indledt af Frederik Nielsen, 1958, Filosofiske Essays og Strøtanker, udvalg ved Børge Madsen, 1965.
Marmor buste af PMM. i Studenterforeningen, bronzebuste på Frederiksborg.
Var en meget respekteret professor og Søren Kirkegaard (1813-55), der var en stor beundrer og diskussionspartner med PMM, dedikerede "Begrebet Angest" til ham. Relationerne mellem PMM og SAK kan læses i Joakim Garffs bog: SAK, Gads forlag 2000. Af hans digtning kendes bedst "En dansk students Eventyr" - udgivet pothumt - om den "krøllede Frits", "Scener i Rosenborg Slotshave" og "Kunstneren mellem Oprørerne".
Ved Poul Møllers død skrev Søren Kierkegaard i sin dagbog, fåmælt som efter et lammende budskab:
"En saa lang periode er atter hengaaet, i hvilken jeg ikke har kunnet samle mig til det mindste - Poul Møller er død". Og under 2.april 1838: "Jeg var henne at høre (Skuespiller N.P.) Nielsen fremsige "Glæde over Danmark"; men jeg blev saa besynderlig grebet af de Ord: erindrer (mindes) I den vidt forreiste Mand - ja nu er han vidt forreist - men jeg idetmindste skal nok mindes ham".
Dette vemodige anslag moduleres efter nogle år efter videre i den fuldtonende dedikation i Begrebet Angest, 1844:
"Afdøde Professor Poul Martin Møller, Græcititetens (den oldgræske kulturs væsen) lykkelige Elsker, Homers Beundrer, Socrates's Medvider, Aristoteles's Fortolker - Danmarks Glæde i Glæden over Danmark, skjønt "vidt forreist" altid "mindet i den danske Sommer" - min Beundring, mit Savn - helliges dette Skrift".
Og fra en beskeden note i Kierkegaards "Afsluttende uvidenskabelige Efterskrift" 1846 p.21 kan til afrunding af hans karakteristik citeres: "Hvo har været forelsket i Poul Møller og glemt hans Humor; hvo har beundret ham og glemt hans Sundhed; hvor har kjendt ham, og glemt hans Latter, der gjorde En godt, selv naar det ikke blev En ganske tydeligt, hvad det var han lo af; thi han Distraction bragte En stundom i Vildrede".
Kun få af Poul Møllers venner kendte ham til bunds. Den kloge og skarpt iagttagende Aalborgbisp Nic. Fogtmann, en ynder af simple og sande ord, skrev 25.5.1838 til F. C. Sibbern: "Vel har jeg kjendt Poul Møller fra 1812 ...... og jeg talte (senere) ofte med ham, naar jeg i ferierne kom fra Herlufsholm og Sorøe til Kjøbenhavn ..... Det forekom mig altid, at Poul Møller var aldrig glad, og at hans Lystighed var en undertrykt Smerte. Udtrykket deraf syntes mig ogsaa at ligge i hans Ansigt. Maaske har han baaret paa en mig ubekjendt Sorg eller Smerte. Om saadant har han aldrig talt til mig ..... Han var en ærlig og oprigtig Sjel; men han var dog forsigtig og tilbageholden eller beskeden i sine Yttringer".
Efter Betty Bergs død blev de tre børn bragt over til morforældrene, proprietær C.F.Berg og hans hustru Elisabeth, en varmhjertet kvinde, der satte stor pris på sin svigersøn som han på hende, hvad man kan se af et par breve, de har vekslet. Men hun var ikke ung længere, havde selv født og opdraget 12 børn, hvoraf den yngste på dette tidspunkt endnu kun var 11 år, så hun var nødt til at aflastes med børnebørnenes pleje. Nu var det så heldigt, at der på Skjoldemose de sidste 7 år havde opholdt sig en ung dame, der havde undervist familiens yngste barn. Det var oberst Adam Bülows datter Eline, nøjagtigt lige så gammel som Betty og oprindelig hendes veninde, men efterhånden vokset ind i familien Berg. Ganske naturligt blev det da betroet hende at tage sig af Bettys børn, så meget des mere som den afdøde selv havde udpeget hende dertil. Dette hverv rygtede hun med både samvittighedsfuldhed og kærlighed, hvad Poul Møller ikke mkunne undgå at konstatere, når han i sin enkemandstid aflagde besøg på Skjoldemose, og det har næppe forundret svigerforældrene, da han lige op til jul 1836 giftede sig med hende. Også dette blev et lykkeligt ægteskab, men af endnu kortere varighed end det første.
Kilde Morten Borup: Poul Møller og hans familie i breve I, II og III (kommentar), Det danske Sprog- og Litteraturselskab, C.A.Reitzels Boghandel 1976.