Biografi for: Carl Wilhelm Klæbel
Klæbel efterkommer IV.A.
FT 1845 er han 15 år og bor 2.sal i Adelgade 6, og i stueetagen bor hans senere hustru Mathilde Rüdinger, 13 år.
Lærerbrev fra Snedkerlauget 12. april 1850.
FT 1855 bor er han noteret som hjemmeboende i Adelgade 206, ugift, snedkersvend og soldat.
I Kbh.s lægdsrullen er han optaget i 1831 med nr. 435. Her er noteret, at han 6/111857 er flyttet til Borgergade 97 1.sal og tilbage til Adelgade 6 st. 3/11 1862.
FT 1860 (30 år), gift, snedker og boende Adelgade 206. Broderen Gottlieb Emanuel (18 år) er snedkerlærling.
FT 1870 har familien taget et plejebarn hos sig, Agnes Wilhelmine Petersen, 2 år, f.i Kbh. Hun bliver adopteret. Han er ejer af huset, som han købte af moderen i 1858, hvor hun foretager skifte. I Kbh adressebog 1885 og 1895 er han nævnt som snedkermester, fortsat boende i Adelgade 6. Efter hans død overtager enken ejendommen, tinglyst 3/2 1896 iflg. skifteudskrift og adoptionsbevilling. Efter moderens død overtager datteren Agnes ejendommen, tinglyst 25/8 1913 og bor iflg. adressebogen 1925 i ejendommen på 1.sal, hvor hun arbejder som sproglærerinde.
Soldat ved 1.ste Infanteribatteri, mødt i Rendsburg maj 1854.
Var siden i skytteselskab og hentede mange præmier, hvilket kan læses i en sang af 11/10 1885 på "Kroen" (Snedkerlaugets lokaler i Grønnegade 41).