Biografi for: Johannes Bruhn
Johannes' emigration er noteret i Det danske Udvandrerarkiv: "Johs.Bruhn, cand.phil., 27 år, bestemmelsested Kapstaden, kontrakt nr. 103800, forevisningsdato 23. Jun.1897, fødested?, fødesogn?, sidste ophold Kbh., bestemmelsessted Syd Afrika, bestemmelsesby Cape Town, bestemmelsesstat Cape of good Hope, udvandret indirekte (dvs. andet skib fra Hamborg eller Liverpool/Southampton), ID kode I9497B2616".
Optaget i lægdsrulle i Ribe købstad: B 421-95, 4.udskrivningskreds, tilgangsliste 1887 litra L, lægd 1-86: nr. 28 Johannes Bruhn, tilført 10/0 87, 1-1-L2079, Kbh's kommune 1887. Ellers ingen kommentarer, så han er slettet af rullen inden emigrationen.
"Studenter 1887": Student 1887 fra Ribe Katedralskole, filosofikum (cand.phil.) i 1888 - ingen ved hvordan! Medarbejder ved "Dagbladet" og korrespondent ved "Jyllandsposten" til !896, Inspektør ved Odense Theater-personale 1896-97. Rejste sommeren 1897 til Sydafrika. Medredaktør af Ugebladet "Skandinavien" til 1899. Frivillig i Boerkrigen (1899-1902), hvor han benyttede sig af sin charge som overskytte og blev korporal og sergent på engelsk side til 1902. Efter krigen led han nød. En ven i dk modtog en dag et telegram "Sælg mine heste, Bruhn", hvilket skulle overbevise en kreditor om sikkerhed for et udlæg. I en periode var han arrestforvarer. Han arvede en sum penge fra en onkel i Norge (formentlig grosserer Stephan Hansen), hvis renter satte ham i stand til at føre en lidt bedre tilværelse.
Efter Sydafrika kom han til Newport, Wales, hvor han skrev til Cardiff bladene og senere døde.
Franz von Jessen har i "Mit Livs Egne, Hændelser, Mennesker I" side 166 skrevet om Johs.Bruhn:
"Pastor Bruhn's Søn Johannes var en lystig Svend med et kuglerundt Hoved, Ansigtet oversaaet med Fregner og et stort uordentligt, ildrødt Haar. Han havde en pudsig Evne til Efterligning af andres Stemmer og Manerer, og det Bifald han høstede, naar han gav Rektor og Lærere, Højrekandidaten Stürup eller navnlig Jens Busk, blev paa en Maade hans Ulykke. I Studenterforeningen optraadte "røde Bruhn" saa hyppigt som Imitator og blev paa Grund af dette Talent efterhaanden draget ind i saa megen Selskabelighed af stedse tvivlsommere Art, at han forsumpede og ret hurtigt tabte Fodfæste. Han rejste til Udlandet og blev borte fra sine gamle Kammerater."
Otto Rung skriver i "Fra min Klunketid" 1965, side 185 bl.a.:
"Og grinagtigst af dem alle Studenterforeningens runde, rødhaarede fastelavns-komiker, Johannes Bruun (skal være Bruhn), der rullede gennem byens flotte forlystelsesliv som en duvende ballon og desværre altfor tidligt fløj bort med blæsten."