Biografi for: Hans Jacob Christoph Sodemann

FT 1819 i Rostock er han ugift postschreiber og bor "Burger Fahne 2te nr.258" (side 442).
Iflg. Adressbuch 1836 er han stadig postschreiber, men også Getreidehändler (kornhandler). Han købte 8. juni 1830 ejendommen "bei der Nikolai Kirche 877" og havde Korngeschäft am Lohmarkt. Se kort og beskrivelse fra Archiv der Hansestadt Rostock (Erik S). Han solgte ejendommen den 23. juni 1841, formentlig i forbindelse med sine planer om at flytte til Danmark.

Han bliver senere forfremmet til Postsekretär og udstyret med en postsekretærsabel (i Tom S.'s eje!). Han er registreret som postsekretær frem til 1844.
I 1839 forpagter han de samhørende Gedsergård og Nøisomhed på Falster og indsætter svogeren Mathias Lietze (27 år) som forvalter, som imidlertid udsættes ved fogedens hjælp i 1843. I 1845 afstår HJCS forpagtningen af Gedsergård og har nu kun Nøisomed i forpagtning, den anden svoger Carl Lietze er bestyrer.

I april 1847 brænder Nøisomhed, hvilket er omtalt i Lollands-Falsters Stiftstidende 22.april 1847. Den formodede brandstifter domfældes ikke. Carl Lietze dør.

FT 1850 er HJCS forpagter på Nøisomhed med den ældste søn Carl Ludvig Vilhelm som forvalter, de øvrige 4 sønner er disciple i Nyk.Latinskole m.logi og kost hjemme. FT 1855 (aol Idestrup sogn, Falster s. herred, Maribo,opslag 33) forpagter på Nøisomhed, de 2 yngste sønner hjemme, Georg 18 år og Adolph 16 år.

Efter stridigheder om forpagtningskontrakten - gården ejes nu af Edv. Tesdorpf - ophører HJCS forpagtningen af Nøisomhed 1.maj 1858.
Ejer ved auktion af Skovsgård ved Hals 1858.

FT 1860 (kort 759, nr.174, Skovsgaard): HJCS står som ejer og Dorothea som hustru. Georg Vilhelm er blot noteret som deres ugifte søn. Endvidere bor der en tjenestepige, Ane Elisabeth Schmüchsen, 27 år og ugift, født i Kurhessen, tysk reformert religion. Hende hører vi intet til senere.

Den næstyngste søn Georg Vilhelm er bestyrer af gården. En orkan og tordenvejr sætter gården i brand natten til 1.nov. 1863. En forvalter bliver dræbt af lynet og mange dyr indebrænder. Det kan familiens økonomi ikke klare og 29.juli 1864 opgiver HJCS sit bo skifteretten og gården bliver solgt på tvangsauktion. Georg Vilhelm er i mellemtiden blevet indkaldt til militærtjeneste og deltager i krigen 1864. HJCS og Dorothea flytter til sønnen Frants Kristian i Hjortlund i Sønderjylland. Dorothea dør hos sønnen Carl Ludvig i Hamborg.

Johanne Sodemann (f.Sidenius) optegn. fra 1942.
Dokumentsamling hos Erik Sodemann.

Hans Jacob Christoph Sodemanns forpagtninger på Falster,
Gedsergaard og Nøisomhed, 1839-1858

Sodemann navnet stammer fra Mecklenburg-Vorpommern, hvor det er ganske udbredt og hvorfra mange udvandrede til især USA, og i et enkelt tilfælde til Danmark. Vi er altså en indvandrerslægt.

Hans Jacob Christoph Sodemann - HJCS, BK#24 - (1797-1873) min tipoldefar, der blev født i Rostock, betragter vi som stamfaderen til den danske gren af Sodemann slægten. Hans far var Johann Heinrich f.1753 i Dargun. Han kom til Rostock i 1775, var pibemager og blev Ringer ved St.Nicolai kirke i Rostock. Han var søn af Thies Sodemann fra Dargun, som var Ackervoigt og Statthalter. Hans fødsel, giftermål og død kan vi ikke finde i kirkebøgerne, da disse er bortkommet. HJCS' erhverv var postskriver, senere postsekretær, og han nævner også sit erhverv som kornhandler og købmand5) . Ifølge overleveringen1) havde han - måske i denne forbindelse - "skibe på søen". Se iøvcrigt ringbind 1: Sodemann i Mecklenburg-Schwerin.

Han blev i 1829 gift i Rostock med Dorothea Kathrine Marie Lietze, med hvem han fik 6 sønner. Hun var datter af murersvend Carl Friedrich Lietze og hustru Justina Margaretha Dorothea Helfwitz. Den ene søn døde 5 mdr. gammel, den ældste, der i en periode var i DK, slog sig senere ned i Hamborg, og de 4 øvrige kom med til Danmark. Dorothea havde flere brødre, hvoraf de to kom til DK i 1839.

Meget af vor viden om slægten stammer fra Johanne Sodemann f.Sidenius (#384) og Anne Lise Sodemann f. Thomasen (#167), der også medtog en del værdifulde fotos.

Det ubesvarede spørgsmål er, hvorfor HJCS i en alder af 42 år tog beslutningen om at indgå kontrakt på forpagtning af 2 store gårde på Falster - Gedsergård og Nøjsomhed. Måske har det slet ikke været hans mening at flytte til Dk, og formålet var måske at give de to svogre en beskæftigelse, der kunne give dem et udkomme og måske noget til ham selv. Der var i de tider livlig handelsforbindelse mellem Nordtyskland/Rostock og Dk, og Falster lå ikke langt væk. Da han også er kornhandler, har han måske handlet med de Lolland-Falsterske gårde eller kornhandlere - han har måske endda handlet med Gedsergård og haft et par kornskibe selv. Det giver en fornuftig forklaring på hans dispositioner.

Forpagtningskontrakten er indgået 1. maj 1839, og kontrakten er interessant læsning sammen med en tilhørende "Syn-og Taxationsforretning" fra 1836. Alle de efterfølgende dokumenter er fundet i Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, Jagtvej 1, Kbh. (LAK) og er for en stor del renskrevet fra den gotiske håndskrift. Et besøg på Gedsergård gods i sommeren 2002 bragte ikke yderligere lys over sagen, men det var spændende at se hovedbygningen og forpagterboligen - "Det nordre Vaaningshuus". Forpagtningskontrakter blev almindeligvis indgået på langt åremål, i dette tilfælde 20 år med ret til uændret forlængelse - forudsat der ikke forelå misligholdelser.

I folketællingen (FT) i 1840 registreres under Gedsergård svogeren Mathias Lietze (22 år) ugift og forvalter samt den anden svoger Carl Lietze (25 år) ugift, uden stillingsbetegnelse, men blev avlsbestyrer af Nøisomhed.

Gedsergård ligger i Skelby sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt og dens ejer er på dette tidspunkt etatsråd, overkrigskommisær Christian Frederik Friis. Gården har et tilliggende på 680+345 ha, hvoraf 34 ha skov, og den er sammenhørende med Nøjsomhed og Friisenfeldt. Forpagtningskontrakten dækker kun Gedsergård og Nøjsomhed. I 1845 dør etatsråd Friis og 1847 sælger hans enke godset - alle tre gårde - for 297.000 Rd til Edward Tesdorpf (1818-1889) etatsråd og senere Gehejmekonferensråd. Han lagde dem ind under Orupgård, som han havde købt i 1840. Gedsergård er (2002) fortsat i Tesdorpf familiens eje ved Ida Merete Emmy Unsgård f. Tesdorpf. Edward Tesdorpf var selv indvandret fra Hamborg og kom efterhånden i besiddelse af en stor del af Falster: Bøtøgård, Kringelborg, Katrineberg, Pandebjerg og endda Gaunø på Sydsjælland. Da Friis dør bliver han formentlig værge for enken, idet kvinder på den tid nok kunne eje noget men ikke disponere økonomisk!

Nøjsomhed ligger i Idestrup sogn, Falster Sønder herred, Maribo amt og har et tilliggende på 232 ha, hvoraf 11 ha skov. Ejerforholdet fremgår af ovenstående.

Ved FT 1845 optræder HJCS, gift, 46 år og forpagter på Gedsergård, men Dorothea og sønnerne er ikke opført. Svogeren Mathias Lietze er 27 år, ugift og forvalter, og derudover er der en husbestyrerinde Wilhelmine Wits, 30 år, ugift og 12 tjenestefolk. Når HJCS optræder nu, kan det vel være fordi, der er store problemer. Vi kan se af Notarialforretninger i perioden 1843-45, at Mathias Lietze til stadighed får fuldmagt til at optræde på HJCS' vegne. Imidlertid bliver etetsråd Friis og HJCS enige om i utide at ophæve kontrakten pr. 1.maj 1845 efter 6 år. Hvorfor ved vi ikke, men Friis dør 28. sep. samme år, det er næppe forkert at antage, at han vil have en efterfølger til at stå frit, og det økonomiske udbytte for HJCS har været ringe, hvis ikke negativt. Forholdet mellem HJCS og svogeren Mathias har ikke været godt, og ved en fogedforretning 8. august 1845 udsættes Mathias Lietze af gården med fogdens hjælp.

Mathias optræder højst ejendommeligt, idet han nægter at udlevere fuldmagtsdokumentet, benægter at være "Sodemanns Forvalter eller Bestyrer af anførte Gaarde; og i øvrigt protesterede han imod det hele, som ham er forkyndt, og forbeholder sig sin gode ret". Samtidig udtaler han, at HJCS slet ikke kan ophæve kontrakten, idet han er befuldmægtiget og at HJCS er under fallit. Hvad er der sket? Fogeden sætter ham i hvert fald ud, og vi må antage, at han returnerer til Rostock. Broderen Carl er avlsbestyrer på Nøjsomhed. De to svogre har givetvis svigtet, men det skulle blive værre.

HJCS indgår en forpagtningskontrakt på Nøjsomhed pr. 1.maj 1845, og udlejeren er Edw.Tesdorpf, som underskriver dokumentet, selv om han først køber ejendommen i 1847, altså på Friis' enkes vegne.

Natten mellem 21. og 22. april 1847 sker katastrofen, idet Nøjsomhed brænder næsten ned til grunden. Det afføder et politiforhør over to mistænkte personer, men anklagen frafaldes. Læsning af dette fyldige dokument fortæller mange interessante forhold fra den tid. Carl Lietze, der har været syg i nogen tid dør6) 36 år gammel den 26.juni 1847, og i den forbindelse kommer Dorothea og børnene med til Nøjsomhed, mens HJCS stadig rejser frem og tilbage mellem Rostock og Nøjsomhed. Brandpolicen er delt mellem udlejer, som får erstatningssummen udbetalt helt og forpagter, der kan ses at være underforsikret med henyn til besætningen.

I politiprotokollen kan vi læse om en sag, hvor husbestyrerinden for Carl, Sophie Specht anklager "Madam Sodemann" for at udtale sig meget nedsættende til hende. Hun får nu ikke medhold, men Dorothea får en bøde for foragt for retten ved ikke at møde op!

Ved FT 1850 er HJCS 50 år, gift med Dorothea, 42 år, forpagter på Nøjsomhed og kun der. Alle 5 sønner er registreret, Carl Frantz Christoph, 20 år, noteres som forvalter, Franz 18 år, Leonhard 15 år, Georg 14 år og Adolf 12 år, er "Disciple i Nykøbing Falster Latinskole med Logi og Kost hjemme".

I 1850 er der problemer med betalingen af en forpagtningstermin. Og i de følgende år er der jævnligt brevveksling mellem Orupgård (Tesdorph eller forvalter) og HJCS om alle større og mindre problemer. Det må komme til et ophør af forpagtningen, men der er uenighed om især, hvornår afståelsessummen skal falde. Tesdorpf siger efter fraflytningen, og HJCS siger før fraflytningen. Striden foreslås af HJCS forelagt "Forligelses-kommisionen" i Maribo amt, men desværre er sagerne fra disse år bortkommet, så vi ved ikke, hvordan striden er løst. I hvert fald ophører forholdet 1.maj 1858.

Ved FT 1855 er HJCS forpagter på gård nr. 23, tilliggende Nøjsomhed. Han er nu 57 og Dorothea 47 år. Sønnerne Georg 18 år og Adolf 16 år. Carl er taget til Hamborg og Franz samt Leonhard studerer i Kbh. Der er registreret 2 tjenestefolk.

Edward Tesdorpf, der købte Orupgård (2928+628 ha, hvoraf 2046 ha skov) i 1840 af Chr. Borre de Selby, var en overdordentlig dygtig landmand, men sikkert også streng og principfast. Tesdorpf har i familietraditionen ry for at have været en meget principfast mand, der gik imod sin forvalters tilsagn om accept af en for sen betaling. Om dette er korrekt fremgår dog ikke af den ret omfangsrige korrespondance, som strækker sig over næsten 8 år. Efter fratrædelsen i 1858 bliver HJCS i stand til at købe "Skovsgård" ved Hals i Kær herred, Aalborg amt for 14.500 Rd. mod accept af et pantebrev.

Hele det ulykkelige forløb har formentlig mange årsager. Skulle de to ikke særlige dygtige eller omhyggelige svogre bare sættes i gang? HJCS havde næppe selv nogen erfaring med landbrug og kunne vel ikke selv forvente sig at være i stand til at drive så store gårde uden erfarne hjælpere, og det har svogrene ikke været. Vi kan så forestille os, at han selv går ind i forpagtningen og driften for at redde stumperne på Nøjsomhed, hvor der efter branden ikke er nogen avlsbygninger, og det lykkes da heller ikke særligt godt. Vi får et billede af et sikkert rart og tolerant menneske, men som det fremgår af skrivelserne har opgaven i 1847 været næsten håbløs. Han bliver skuffet over svogrene, og har svært ved at hamle op med den drevne Tesdorpf.

"Eventyret" med Skovsgård bliver ikke mindre tragisk og HJCS går fallit med denne gård i 1864. Dokumenterne i denne sag lige fra skødet til sagsbehandlingen i konkursboet er samlet andetsteds.




Henvisninger:

1) Johanne Sodemann f. Sidenius' optegnelser om slægterne Sodemann/Møller. Findes i original hos Merete Rosenfeldt f. Sodemann og er renskrevet af Franz Sodemann i 1942.
Endvidere indeholder Lise Sodemanns håndskrevne Sodemann slægtshistorie næsten de samme oplysninger dog med tilføjelser og fotos.
2) Danske Slotte og Herregårde v. Aage Roussel, bind 6 Lolland-Falster.
3) Originaldokumenter scannet af LAK. Foreligger hos Erik Sodemann.
4) Folketællinger for 1840, 1845, 1850 og 1855.
5) Ved sønnerne Frantz' og Leonhards konfirmation i Nykøbing kb 2-649-6, 6/21
6) Idestrup sogns kirkebog 2-647-3 7/10




Dok/Forpagtninger på Falster/kommenta\erik sodemann 20.okt.2002/rev. Sep.2005