Biografi for: Peder Olufsen
Efter svenskekrigen 1658-59 var Børkop møllem "Gandsche afbrendt oc øde", men Peder Olufsen søgte ikke desto mindre fæste på den, hvornår vides ikke, men det kan fastslås, at han boede der i 1664.
Børkop Mølle 1688 htk. 10-0-3-2, nævnt i matr. 1644. Havde tillige gård nr. 8 i Børkop (Børkopgaard) i fæste.
Peder Olufsen Møller bliver møller på Børkop Mølle (vandmølle) et eller andet sted mellem 1664 og sommeren 1667.
J. J. Ravn skriver i En Historisk-topografisk Beskivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder fra 1918 følgende om Børkop Mølle:
Børkop Mølle er en af Egnens gamle Vandmøller, den nævnes bl.a. 1546, da Peder Ebbesen Galt skøder den og andet Gods paa Egnen til Kronen. Beboere: 1634 Peder Hansen, 1653 og 1664 Ifuer Simonsen, men ganske faa Aar efter kommer Peder Olufsen til Møllen, som han ogsaa paabor 1688. Hans Eftermand var Sønnen Hans Pedersen Møller, hvis Enke, Kirsten Pedersdatter, omkring 1724 ægter Bertel Jensen. Han dør efter faa Aars Forløb, og Enken sidder saa med Møllen, til hun 1739 afstaar den til Sønnen Peder Hansen. Der er da 16 Fag Hus i god Stand paa Møllen. Ved Mølleværket er 2 Kværne med 4 Stene, af disse er de 2 opslidte. Møllen drives ved overfaldende Vand. Besætningen bestaar af 2 Bæster, 6 Køer og 6 Faar. Peder Hansen har sagtens i flere Aar bestyret Møllen for Moderen, this 30te April 1730 fik han, Ifølge en Skødeprotokol paa Elbo m.fl. Herreders Kontor i Fredericia, Skøde paa Jord til 4 Hoveders Græsning. Peder Hansen, der var Broder til Biskop Rasmus Møllers Fader, Gdm. Niels Hansen Møller i Stovstrup, døde 1751 i en Alder af 50½ Aar gl. Han begraves 8de Søndag efter Trinit., hans Hustru Maren Stephansdatter, døde samme Aar 43 Aar gl. Møllen sælges saa, da de afdødes Børn er umyndige, til Tømrermester Kristoffer Møller fra Kolding for 900 Rdl.
J.J. Ravn skriver endvidere om en klage over mølleren fra 1667, så Peder Olufsen Møller har fået vandmøllen før dette år:
1667 d. 18/11 føres der paa Herredstinget klage over Mølleren i Børkop. Han har nemlig købt en Brændevinspande, som han har taget i Brug, uden at den paa Herredstinget er bleven stemplet med kongelig Majestæts Segl. Mølleren anklages derfor for Øvrigheden for Ulydighed og Overhørighed; han bør straffes som Lovens Overtræder og Foragter, hedder det, og desuden have sin Brændevinspande forbrudt. Mølleren, Peder Olufsen, mødte paa Tinget og svarede paa Anklagen, at han havde købt Brændevinskedlen sidste St. Olufsdag, og den havde Herredsfogden udgivet. Og da derfor Christoffer Lange og hans Medfølger, Jens Nielsen, kom til Møllen og spurgte om Brændevinskedlen, svarede han dem ikke paa deres Spørgsmaal, thi de tilkendegav ikke, hvem de var, men kom ind i hans Hus med en blottet Degen (Kaarde) og en Bøsse. Peder Andersen i Børkop Mølle vidnede og bestod ved Ed og med oprakte Fingre, at forleden Torsdag kom Christoffer Lange og Jens Nielsen, som staar for Retten, til Børkop Mølle og spurgte om en Brændevinskedel, men de fremviste ikke nogen Ordre eller Brev til Underretning om, hvad de var for Folk; men den ene af dem, som lod sig kalde Jens Nielsen, tog Bøssen i Vejret og truede Peder Møller med den, og Christoffer Lange stod udenfor Døren med en blottet Degen, og Peder Møller saavelsom hans Hustru tilbød, at de vilde følge med Kedlen til Herredsfogden, og han saa ikke, at Peder Møller gjorde ham nogen uførm, men den anden jog ham ud af Døren med en blottet Degen og gjorde ham stor Overlast i hans Hus. Niels Sørensen, der ogsaa var i Børkop Mølle, aflagde samme Vidnesbyrd som Peder Andersen, og han fremlagde desuden en Erklæring, der lød saaledes: ”Kjendes jeg, Berendt Osterman, Borger og Kedelfører i Fredericia, og hermed vitterliggør, at Peder Olufsen, Møller i Børkop, haver købt og hos mig bekommer i forleden Sommer noget efter St. Olufsdag en Brændevinskedel med Tilbehør, som han mig til Kasse haver betalt. Det bekræfter jeg med min egen Haand. Aktum, Fredericia, d. 15de November 1667. Berendt Osterman. For Retten begærede nu, hedder det i Tingbogen, Peder Møller, at man vilde stemple hans Brændevinskedel. Efterdi han forfarer, at de er de Personer, som det skulle forrette.